Diætister spiller en central rolle i forebyggelse og behandling af svær overvægt
Fedme, tykhed eller svær overvægt fylder meget i medierne, sundhedsdebatten og ikke mindst fylder det meget hos det menneske, som har svær overvægt inde på livet eller de følgesygdomme som ofte følger med.
Trods et større fokus på svær overvægt, flere tiltag iværksat, samt flere ressourcer afsat til forebyggelse og behandling, er det endnu ikke lykkedes at reducere problemets omfang.
Antallet af svært overvægtige i Danmark er igennem mange år steget, og i dag er således 16,8 procent af danskerne svært overvægtige (1) mod 13,4% i 2010.
Med svær overvægt øges også risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, der kan forringe livskvaliteten yderligere, og som kan påvirke både den svært overvægtige selv og dennes pårørende. Svær overvægt er associeret med en øget risiko for forskellige sygdomme, som blandt andet tæller type 2-diabetes, hypertension, søvnapnø, nonalkoholisk fedtlever (NAFLD), arthritis urica (2) og cancer (3) med flere. Svær overvægtigt er en tilstand som skal tages alvorligt, og alvoren skal ske meget snart, hvis ikke vi skal miste grebet helt.
Overvægtsalliancen
Tilbage i starten af 2018 satte undertegnede sig sammen med professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Århus Jens Meldgaard Bruun, og havde en længere samtale om udfordringerne og behandlingsmulighederne inden for svær overvægt i dagens Danmark. Mødet endte ud i, at vi blev enige om at samle en gruppe udvalgte eksperter, som skulle komme med en strategi for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Gruppen som har fået navnet ”Overvægtsalliancen”, er kommet med deres bud på en ny national strategi inden for forebyggelse og behandling af svær overvægt, denne strategi blev præsenteret d. 13. november 2019 i børssalen i København.
Oplæg til national strategi
Oplægget til en national strategi peger på en række konkrete tiltag inden for fire spor, der hver især sætter fokus på en række væsentlige initiativer:
1. Opgør med stigma: Der skal gøres op med skyld, skam og fordomme omkring svær overvægt. Stigmatiseringen har store personlige konsekvenser med forringet livskvalitet, isolation og psykiske problemer. Og stigma kan i sig selv være en hindring for et vægttab.
2. Forebyggelse af svær overvægt: For at forhindre at antallet af personer med svær overvægt fortsat stiger, er strukturel og tværfaglig forebyggelse afgørende, herunder også forskning i forebyggelse.
3. Styrket behandling til mennesker med svær overvægt: Det bør anerkendes, at svær overvægt er en kronisk tilstand og et bredt fælles ansvar, som involverer både individet, familien og den offentlige sundhedssektor. Der bør etableres evidensbaseret behandlingstilbud til de ca. 800.000 danskere, der i dag lider af svær overvægt, til gavn for både individet og samfundsøkonomien.
4. Forskning og viden: Det kommende videnscenter skal ved at indsamle og generere ny viden omkring behandling af svær overvægt hæve vidensniveauet i befolkningen og blandt sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med personer med svær overvægt (4).
Stigma
Jeg husker med al tydelig en tidligere sundhedsordfører for Konservative udtale. Det enkelte menneske er ansvarlig for sin egen sundhed og dermed også for hvad han eller hun putter i munden. Denne udtalelse ligger i tråd med en megafonmåling som Tv2 bragte tilbage i 2017, hvor 82% af danskerne mener, at svær overvægt er selvforskyldt og den enkeltes eget ansvar (5).
Denne fortolkning fører ofte til stigmatisering og rammer særligt børn hårdt. Undersøgelser viser også, at svært overvægtige børn har samme livskvalitet som børn i kræftbehandling (6). Andre undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (7).
Til forskel for andre grupper med sygdomme eller misbrug, er det umuligt for personer med svær overvægt at skjule sin overvægt, og har på den måde aldrig mulighed for at blive set som andet end overvægtig, med alle de fordomme der knytter sig hertil. Sætninger som ”Bare man vil det nok”…, – Det handler om viljestyrke…, – Ingen tvinger jo de overvægtige til at spise…… Det er noget af det værste pladder, og det skal stoppes nu.
Videnskaben har endnu ikke påvist, at der knytter sig en bestemt personlighedstype til svær overvægt, derfor kan vi ikke sige, at de som har svær overvægt, har nogen bestemte personlighedstræk (8).
På det netop afholdte Topmøde om svær overvægt d. 13. november 2019, blev forslag om en oplysningskampagne fra sundhedsstyrelsen nævnt. Denne kampagne skal sætte fokus på stigmatiseringen omkring svær overvægt, og herunder gør op med de misforståelser, der kan være årsag til stigmatiseringen. Et centralt budskab i en oplysningskampagne kunne således være, at kroppen bekæmper livsstilsændringer, og at svært overvægtige ikke udsættes for shaming.
Forebyggelse
Årsagen til udvikling af svær overvægt skyldes et yderst kompliceret system, hvor flere faktorer alle menes at have en indflydelse på energibalancen. (9) Af de mest kendte er obesogene og gen-miljøer, arvelige-, adfærdsmæssige-, psykologiske- og sociale faktorer. Derfor er holdningen om for lidt motion og for meget kalorieholdig mad ikke så simpel, som det bliver gjort til.
Hvis vi som samfund skal forhindre en forsat udvikling af svær overvægt, er afgørende, at der fra politisk side sættes ind med strukturel forebyggelse i samfundet. Markedsføring af junkfood er primært rettet mod børn og unge. Dette ses tydeligt, når vi bevæger os igennem et hvert supermarked.
Der er bred enighed blandt de førende eksperter om, at fedme er en større global sundhedstrussel end rygning er (10). Sagt på en anden måde; fedme har overtaget rygningens plads, som en af årsagerne til kræft. Hvis vender blikket 50 år tilbage, var det helt almindeligt at se reklamer der opfodrede til rygning, gud ved om vi om 25 år, vil opleve det samme med fastfood-, sodavand- og sukkerreklamer som, vi har set med rygning? Spørgsmålet er, kan vi vente i så lang tid?
Hvis udviklingen skal vendes inden for svær overvægt, er et godt sted at starte strukturelle forebyggelsestiltag. Dette kræver handling fra de folkevalgte hvor fokus skal være på en fødevarepolitik, hvor der stilles krav til kvaliteten af fødevarer på skoler, i daginstitutioner og i foreningslivet, fedt- og sukkerpolitik, som eksempelvis kan handle om differentieret momsafgifter.
Vi skal sætte ind over for børn og unge med forebyggende tiltag, dermed kan vi nedbringe graden for de kommende generationer.
Behandlingen skal styrkes
Evidensen bag at svær overvægt er en kronisk tilstand vinder mere og mere indpas (11) Derfor skal særligt sundhedssektoren løfte det ansvar som der kræves når vi taler om den bedste behandling til mange af de 800.000 danskere med svær overvægt (12). En barriere er desværre at svær overvægt ikke tilhører et lægefagligt speciale og behandler ansvaret er ikke konkret mellem hospital, kommune og almen praksis. Mange af de behandlingstilbud som findes i dag, tager ikke højde for det hele menneske og fokus rettes ofte kun henimod personens vægt. I behandlingen skal vi se hele mennesket og ikke en person med svær overvægt, måske handler dette også om manglende viden blandt visse steder i sundhedssystemet.
Som det blev berørt på Topmødet d. 13/11 skal behandlingen ske på flere niveauer. Ser vi på årsagssammenhænge bag udviklingen hos personer med svær overvægt og evt. følgesygdomme, hvad er den bedste behandling for den enkelte? Og hvordan sikrer vi at tværfaglige teams samarbejder på tværs hvor alle faktorer er i spil indenfor kost, motion, mental sundhed, medicin og kirurgi.
Kliniske diætister som playmakere
I som fagpersoner indenfor ernæring er på en vigtig mission hvis vi skal nedbringe forekomsten af svær overvægt. Fascinationen om at man kan spise en speciel kost og opnå et ønsket vægttab er ikke en ny tankegang blandt mange mennesker.
I dag bugner det med letkøbte slankeråd på nettet. Derudover findes der diæte som The Atkins diæt, The Zone diæt, Paleo, antiimflamatorisk kost ect. Disse diæter sælges i dag som bestsellere med et håb om et vægttab for dem som køber disse bøger. En problemstilling som mange diætister kender, er compliance fra patientens side til at følge planen som er udstukket. Selv den mest effektive diætplan til vægttab er intet værd, hvis patienten af forskellige årsager ikke formår at følge planen.
Vi skal have fagligheden og evidensen tilbage i debatten og her er I diætister uundværlige. Kosten betydning og de anbefalinger som I selv har været med til at definere skal der holdes fast i og værnes om.
Sammensætningen af mikro og makro næringsstoffer til vægttab er ekstremt vigtigt ift. at dække kroppens behov trods energireduktion. Rammen til diætbehandlingen af svær overvægt tager grundlæggende udgangspunkt i Hypokalorisk balanceret diæt, Lav kalorie diæt og meget lav kalorie diæt. Alle tre diæter har til formål at bringe kroppen i negativ energi balance for at opnå vægttab. Hvilken diæt som vælges, er individuel hvor flere aspekter spiller ind – her kræver det stor grundighed af behandleren. (13)
I behandler øje med er det vigtigt at se det hele menneske. Behandleren skal være lyttende, spørgende, men også konkret i hvordan behandlingen skal tage sig og holde fast i den retning som stikkes ud. Jeg som formand I Landsforeningen for Overvægtige, mener at diætisterne skal endnu mere på banen i behandlingen, særligt med den kæmpe viden I ligger inde med. Grunden er ret enkel, I playmakeren på banen der sætter retningen i forhold til en sund og nærende kost som alle kun har godt af.
Vi står over for en kæmpe udfordring. Udover at være forbundet med alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, koster svær overvægt samfundet mange penge. Derfor opfordrer jeg beslutningstagerne til at sørge for, at der bliver skabt grundlag for en ensartet landsdækkende strategi og behandling.
Der skal i langt højere grad lyttes til eksperter på området, der i dag ved, at behandling og forebyggelse skal være tværfaglig og mere systemisk, hvilket betyder, at også patienten i højere grad bør inddrages i behandlingen. Dette vil gøre en forskel både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.
Interessekonflikter. Ingen.
Referencer
1: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.
2: Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. 2. udgave. København; Sundhedsstyrelsen 2018.
3: World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018.
4: Oplæg til en national strategi: en styrket indsats for forebyggelse og behandling af svær overvægt; Overvægtsalliancen juli 2019
5: april 2017 Tv 2. Flertal af danskere – overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar
6: Schwimmer JB, Burwinkle TM, Varni JW. Health-related quality of life os severely obese children and adolescents. JAMA. 2003 Apr 9;289(14):1813-9.
7: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
8: Ryden A, Sullivan M, Torgerson, JS et al. 2003. Severe obesity and personality: a comparative controlled study of personality traits. Int J Obes Relat Metab Disord;27(12):1534-1540
9: King D. Foresight report on obesity. Lancet 2007;24370(9601):1754.
10: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, risikofaktor ved multisygdom 2019.
11: Farpour-Lambert NJ, Baker JL, Hassapidou M, Holm JC, Nowicka P, O’Malley G, et al. Childhood Obesity Is a Chronic Disease Demanding Specific Health Care – a Position Statement from the Childhood Obesity Task Force (COTF) of the European Association for the Study of Obesity (EASO). Karger Publishers 2015 Jan 16;8(5):342–349.
12: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.
13: Christensen AS, Bech Am, Elkjær B, Hanne Gammelgaard, Lillian Jensen. 2009. FAKDs Rammeplan: Diætetisk behandling af svær overvægt hos voksne. Foreningen af kliniske Diætister
Hvorfor lige Klinisk diætist?
Der er vitterligt en studieretning, på samme skole som klinisk diætister, som hedder “sundhedsfremme og forebyggelse” – ville det ikke være mere relevant, det er disse fagpersoner med speciale der påtog sig den opgave?
Hej Rikke,
Tak for spørgsmålet.
Ikke mere relevant, men det ene udelukker ikke det andet synes jeg.
Jeg er enig ift. sundhedsfremme og forebyggelse, men ift. behandlingsdelen mener jeg at diætister spiller en væsentlig rolle.
Dbh Per