Christinas vægttab

“Jeg møder første gang Christina i august 2016, hvor hun kommer til en kort samtale om, hvad og hvordan mit 1 års forløb er bygget op, og hvad det indeholder. Den Christina jeg møder, har svær overvægt – hun er i BMI klasse 3 og har et meget forhøjet taljemål. Vi starter Christinas forløb i januar 2017, hvilket danner grundlag for Christinas historie herunder. Mandag den 15. januar 2018, var vi i Go’ Morgen Danmark og fortælle om forløbet.”

Per Nielsen

Christinas historie

Hej, mit navn er Christina, jeg er 23 år, og har haft svær overvægt med mig hele livet. Jeg er vokset op i en kærlig familie med min mor, far og lillesøster. I dag bor jeg sammen med min kæreste Anders, og har et fantastisk job hos en slagter.

Ja, jeg har altid været ked af min vægt, altid været nervøs for folks blikke, kommentarer, og bekymret mig om, hvad andre synes om mig. Når jeg kigger på billeder af mig selv og mine veninder, er jeg dobbelt så stor som dem.

Jeg begyndte i kokkelære efter 9. klasse, hvilket heller ikke var det bedste for min vægt – jeg tog rigtig meget på i de 4 år, som min uddannelse varede. Ikke overraskende – jeg var omringet af mad dagen lang.

“Hvordan kunne jeg tillade mig selv at blive så tyk?”

Christinas vægttabsforløb

I en alder af 21 år nåede jeg min højeste vægt til dato – 130 kg

Spørgsmålene hobede sig op i mit hoved. Hvordan kunne jeg tillade mig selv at blive så tyk? Er jeg virkelig sådan en person, som folk omtaler, når de taler om svær overvægt? Altså en der er doven og spiser alt for meget? Jeg ved det virkelig ikke, men hvor ville jeg ønske, jeg kunne svare på det, for jeg har spurgt mig selv om det samme utallige gange.

Min krop har aldrig “bare” været min egen! Lige siden jeg var lille – 5-6 år, har rigtig mange – både børn, voksne, venner og familie – haft travlt med at fortælle mig, at jeg var tyk. Det er nok den største grund til, at jeg har haft det rigtig svært med mig selv, og følt mig forkert. Ikke følt at jeg var god nok, som den jeg er.

For er det værste, man kan være, virkelig at være tyk?

Jeg er flov, ked af det og rigtig sur på mig selv. Det har været meget grænseoverskridende at acceptere, at jeg skulle have hjælp. Men til sidst måtte jeg erkende, at det her var en kamp, som jeg ikke kunne klare alene. Derfor søgte jeg professionel hjælp.

Noget skulle ske, og det skulle være nu. I 2016 tabe jeg mig 15 kg ved at tænke over, hvad og hvordan jeg spiste. 15 kilo er det højeste jeg har tabt på én gang og holdt det bagefter. Men vægten gik fuldstændig i stå.

Jeg blev demotiveret og tænkte, “så kan det også været lige meget!”

Jeg stod med valget:

Skulle jeg være tyk resten af mit liv? Eller skulle jeg kæmpe, lære om kroppen, madens betydning og ikke mindst om vægttabsdynamikken, og gøre noget ved det for sidst gang?

Det er jo ikke fordi, jeg ikke har prøvet før, jeg har prøvet utallige gange, men jeg har altid taget det hele på igen.
Christina og Per i Go' Morgen Danmark

Træning, kost og vægttab – med Per

Jeg begyndte at søge på nettet om hjælp til mit vægttab, og her kom Per ind i billedet. Jeg gennemlæste hele hans hjemmeside, artikler hvor han havde udtalt sig, eller selv havde skrevet.

Når jeg tidligere havde søgt efter hjælp, var forløbene altid af kortere varighed, derfor var det en åbenbaring at Pers forløb varede 1 år. Det var det, jeg skulle; ”1 år med Per”. Ingen korte forløb, hvor man bliver efterladt til sig selv, men en som ville støtte, guide og vejlede mig i et helt år.

Det kunne ikke gå galt, tænkte jeg.

Jeg mødte op til første vejledning hos Per. Her gennemgik vi alt i og omkring mit liv. Søvn, mad, motion, daglig aktivitet m.m., alt blev der spurgt ind til. Herefter fik jeg en detaljeret og overskuelig punktplan med 21 punkter, så jeg vidste præcis hvad jeg skulle gøre og følge hver dag.

Et par eksempler:

    • Gå 10.000 skridt hver dag
    • Vent 20 min. på anden portion
    • Højest 2 stk. frugt om dagen, som jeg i perioder har haft svært ved at følge

De næste 12 måneder bød på 38 mødegange med Per med en masse motion, snak og vejledning. Særligt træningen i forløbet var jeg lidt nervøs for. Jeg aldrig har følt, at jeg kunne finde ud af at træne. Men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forudset, at jeg i dag ville sige, at jeg faktisk elsker at bevæge min krop hver dag.

“Nu siger tallet 29 – Jeg er stolt og meget glad.”

Forløbet med Per byder på en masse forskellige målinger. En af målinger er, at jeg fik målt mit kondital på en cykel anden gang vi mødtes. Konditallet fortæller om ens kondition og hvor god form du er i. Tallet d. 4/1/17 viste 18,3, hvilket sætter mig i kategorien ”en person med et meget lavt kondital, eller sagt på en anden måde, min kondition var meget dårlig.

I dag, et år senere, udførte jeg igen testen. Nu siger tallet 29 – Jeg er stolt og meget glad.

Take home message

Men det vigtigste for mig, og det der er blevet en øjenåbner, er, at jeg af Per har fået en bedre forståelse og mere ydmyg tilgang til, hvordan kroppen fungerer, og hvorfor det tidligere har været så hulens svært at smide de kilo.

1 år med Per har været det bedste år for mig. Jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jeg er blevet gladere, og jeg føler virkelig, at jeg har fundet ud af, hvad der virker for mig, og hvad der er godt for mig.

Jeg er så taknemmelig for alt Pers hjælp og viden. Han er så vidende på det her område, og han er meget dygtig til at forklare svære ting, så man kan forstå dem. Han har været den største støtte, jeg har haft igennem det her år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg var, hvis jeg ikke havde haft Per.

Fremtiden

Fremtiden kan man aldrig spå om. Men på baggrund af det sidste års erfaringer, har jeg besluttet mig for at læse videre – jeg vil være personlig træner og kostvejleder, og jeg skal starte på skole til januar.

Jeg brænder virkelig for det her, og jeg vil så gerne hjælpe andre, som har det, som jeg har haft det. For det er virkelig forfærdeligt at være tyk, hvis du spørger mig, og kampen alene er umulig!

Det er ikke bare ”spis mindre og træn mere”, der ligger så meget mere gemt bag.

Jeg har mange drømme og ideer. Jeg er kok og elsker at lave mad, så jeg drømmer om at lave en app med sunde opskrifter, arbejde med børn – måske et julemærkehjem. Første step på vejen er, at jeg er blevet tilbudt at komme med I patientrådet I Landsforeningen for Overvægtige, her skal jeg være med til, at fortælle om, hvordan det føles at være svært overvægtige. Jeg vil så gerne hjælpe på dette område og være med til, at gøre en forskel.

Jeg er langt fra færdig med denne rejse, en rejse som kommer til at vare resten af mit liv, uden retur billet. For en ting er helt sikkert, jeg skal ALDRIG veje 130 kg igen.

Mit år med Per er ved at være slut. Det er gået alt for stærkt! Mange tænker nok et år er lang tid, men hvis du spørger mig, så er det for lidt, og jeg er så glad for, at jeg skal blive ved med at mødes med Per og blive vejledt.

Mine data i forløbet:

Vægt før: 130 kg
Vægt 20/12/17: 88,4 kg

Uddannet personlig træner og ernæringsvejleder med speciale i vægttab. Formand i Adipositasforeningen og indehaver af Pernielsen.com. Læs mere om Per her