Hjælp til vægttab

Søger du hjælp til vægttab og at opnå et sundere liv, uden øget risiko for livsstilssygdomme? Så er du kommet til rette sted! På denne side får du hjælp til vægttab via facts om bl.a. kost og træning.

Vil du gerne hjælpe dig selv til vægttab, så undgå sukker, hvidt brød og tilsætningsstoffer

Når man skal tabe sig, er det vigtigt at kroppen ikke er i energioverskud. Det vil sige at man grundlæggende skal spise mindre end man forbrænder.

Sukker er et kulhydrat, som giver kroppen hurtig energi. Kulhydrater består af molekyler, som varierer og deles op i simple og komplekse. Sukker hører til de simple.

Vi hører om, at vi skal passe på de tomme kalorier, men er problemet med tomme kalorier kun en lille del af historien? Førende eksperter nævner, at sukker har unikke egenskaber. Især den måde sukkeret omsættes på i kroppen, er bemærkelsesværdig.

Sukker er sammensat af to molekyler, nemlig glukose og fruktose. Almindeligt sukker består af ét molekyle glukose og ét molekyle fruktose, svarende til en fordeling på 50% hver.

Glukose kan kroppen ikke undvære, stoffet er faktisk så vigtig for os, at leveren selv begynder at producere det, hvis ikke vi får det tilført gennem kosten. Vores hjerne har første prioritet til glukosen, som primært brændstof, men også musklerne har brug for glukose til bevægelse.

Fruktose

Det andet molekyle hedder Fruktose. Fruktose er næsten dobbelt så sødt som glukose, så jo mere fruktose der er i en fødevare, desto sødere vil det være. Fruktosen går direkte til leveren, hvor det skal omsættes til energi. Og her er problemet. I slik, sodavand og kager er der tilsat store mængder sukker, dette er vi efterhånden bekendt med. Men hvad med andre fødevarer?

Kan vi blive snydt til at tro, at en vare er sund, selvom den faktisk ikke er det? Sukkerindholdet i nogle produkter kan være en jungle, varedeklarationer er næsten umulige at gennemskue for den almene forbruger. Dette skyldes, at navnene på sukker findes i så mange varianter, at det kan være svært at vide, hvad der egentlig er i produktet.

Varedeklarations-jungle

Sukker findes i 56 varianter, og du aner ikke hvad der er sukker, og hvad der ikke er. Varedeklarationers ingredienslister stilles op i rækkefølge, det der er mest af i produktet står først, og det der er mindst af står til sidst. F.eks. kan listen i slik se således ud; sukker, hvedemel, invertsirup, sirup, glukosesirup osv. Så det er ikke underligt, at mange har svært ved at finde rundt i denne varedeklarations-jungle.

Når vores krop bliver overfodret med de ”dårlige” kulhydrater, som sukker er, har kroppen tendens til at lagre det fedt, vi indtager fra kosten (også selvom det er ”det gode fedt”) på sidebenene og omkring maveregionen, dette kan have store konsekvenser i form af diverse livsstilslidelser, og på den måde sætter kroppen ”penge ind på kontoen til dårlige tider”, hvilket betyder, at vi stiger i vægt.

Som nævnt foregår omsætningen af fruktose i leveren, mens glukosen omsættes i hele kroppen. Et overforbrug af disse to molekyler, vil give ekstra arbejde til leveren, meget mere end hvis du spiser andre fødevarer. Og hvis sukkeret indtages i flydende form, vil det ramme din lever endnu hurtigere og med endnu større kraft.

Sukker “overdøver” signaleffekt af mæthedshormon

Sukker påvirker også hormonet, der signalerer sult i hjernen, negativt. Det påvirker også den normale transport, og signaleffekten af et af vores mæthedshormoner, der skal give hjernen besked om, at vi skal stoppe med at spise og forbrænde energi i stedet.

Et andet problem med sukker er den afhængighedsskabelse, der kan opstå. Vores receptorer i hjernen skriger efter en belønning fra hormonet dopamin, som mindskes, og der skal mere og mere til, for at opnå den samme effekt. Dette er påvist i mange videnskabelige artikler, der konkluderer at sukker ikke gør os mætte, nærmere tværtimod. Derfor er en af de vigtigste faktorer i hjælp til vægttab, at skære ned på sukkerindtaget.

Den misforståede “fedtforskrækkelse”

sundt fedt = hjælp til vægttabFedt er et vigtigt element i din kost, også når du vil tabe dig. Mange er bange for fedt, og tror at fedt isoleret set skaber overvægt. Med denne kostplan, kommer du til at spise fedt, men det bliver det gode essentielle fedt.

På vej gennem et tilfældigt supermarked i dagens Danmark, har man siden slutningen af firserne, kunnet finde produkter, som siger ”max 2% fedt”,” fedtfattig” eller ”lavt fedtindhold”. Disse fedtfattige produkter skulle være en hjælp til et sundere helbred og en slankere talje. Vi er blevet fortalt af myndighederne og kampagner, at vi skal være opmærksomme på vores fedtindtag. Vi skal skære ned, så det daglige fedtindtag udgør ca. 30% af vores daglige indtag.

For meget fedt i maden skulle være en af årsagerne til denne fedme pandemi, og den kraftige stigning i livstilssygdomme, som vi netop nu oplever på verdensplan.

Er vi så blevet sundere? Har vi fået et bedre helbred? Er vores vægt stabiliseret de sidste 30 år? Nej, tværtimod. Så når vi ser på alle de kampagner, der har været de seneste årtier, er det nærliggende at stille os selv spørgsmålet: Er det virkelig vejen frem at fjerne fedtet fra kosten?

Fedt er nødvendigt! Også når vi snakker hjælp til vægttab

Sandheden er, at hvis du fjerner fedt, i den mad du spiser, bliver du nødt til, at tilføre en anden smagsnuance, ellers kan du ikke spise det, da det vil smage meget dårligt. Og ni ud af 10 gange er det sukker, tilsætningsstoffer, farvestoffer eller kunstige sødemidler, der tilføres.

Fedt er en uundværlig ting, der skal være til stede, i den mad vi spiser. Fedtstoffer har en masse forskellige effekter, som vores krop har brug for på daglig basis. Fedt skal bruges for at kroppen kan fungere, danne hormoner, optage vitaminer og gøre vores celler bedre til at optage næringsstoffer og bortskaffe affaldsstoffer.

Der findes gode og dårlige fedtstoffer med hver deres virkning i kroppen.

Kroppens største lager af energi kommer fra vores fedt. Fedtet i kroppen, som vi både selv producerer i form af bl.a. kolesterol, og det fedt som tilføres dagligt, spiller en væsentlig rolle for vores sundhed.

Fedtet, som vi spiser, kan deles op i følgende kategorier:

Mættet fedt:

Findes i bl.a. kød, mælkeprodukter, ost og kokosolie. Mættet fedt er en af de fedttyper, vi hører, vi skal være opmærksomme på ikke at få for meget af, da det menes, at øge risikoen for b.la. hjertekarsygdomme. Men det pudsige er, at det videnskabelige grundlag for disse anbefalinger, hviler på et meget tyndt grundlag. I mættet fedt finder du f.eks. essentielle aminosyrer (proteiner), som er godt for vores muskler, men du finder også, at mættet fedt har en gavnlig effekt på vores mæthedsfornemmelse.

Umættet fedt:

Findes i nødder, olivenolie, bønner og avocado. Umættet fedt har en særlig positiv effekt på vores energiomsætning i kroppen, vores immunsystem og vores hormonsystem. Desuden gavner det forholdet mellem det gode og det dårlige kolesterol.

Flerumættet fedt:

Findes i fed fisk, vegetabilske olier og faktisk også i fjerkræ. Flerumættet fedt har en særlig gavnlig effekt på vores optag af de fedtopløselige vitaminer; A, D, E og K. Flerumættet fedt har også en positiv effekt på vores celler, der optager energi og gør cellens membran smidig, så næringsstoffer kan komme ud og ind i cellen. Derfor har flerumættet fedt en positiv effekt på vores energiomsætning.

Du skal dog huske, at flerumættet fedt ikke tåler særlig høj varme, da fedtsyrerne bliver harske ved opvarmning og stegning.

Transfedt:

Mange undersøgelser påviser, at transfedtsyrer er skadelige for vores helbred og øger risikoen for b.la. udviklingen af type 2 sukkersyge. Derfor er det også glædeligt, at Danmark er forgangsland ift. at opsætte restriktioner på hvor meget transfedt, der må være i en fødevare. Sådan at der lige nu højest må være 2 % transfedt pr. 100 g i en fødevare.

Så derfor skal vi ikke være bange for fedt, tværtimod. Spis varieret med en god fordeling af de 3 typer fedt, og undgå transfedt i den mad du spiser.

Vigtige kostråd opsummering

1: Lavt sukkerindhold

Tilsat sukker kan være en farlig ingrediens og modstander, hvis du ønsker vægttab. Selvom nogle mennesker godt kan tåle sukker i moderate mængder, spiser de fleste stadig alt for store mængder sukker på daglig basis (1).

Når vi spiser for meget sukker, overbelaster vi leveren, som er tvunget til at omdanne sukkeret til fedt (2, 3).

En del af fedtet bliver sendt videre af leveren, som kolesterol af den dårlige slags, hvilket hæver niveauet af fedt i blodet (4, 5). Sukker er også “tomme” kalorier, fordi det leverer en stor mængde energi, men bogstavelig talt ingen vigtige næringsstoffer, som kroppen kan benytte sig af.

Sukker er noget du skal have styr på, hvis du vil tabe dig i vægt, og indføre en sundere livsstil.

2: Fjern hurtige optagelige kulhydrater

Ved raffinerede kulhydrater menes der – korn, der har fået fjernet alle de gavnlige ting, herunder fiber. Raffineret korn fremstilles ved pulverisering af fuldkorn og fjernelse af klid og endosperm, som er de fibrøse og nærende dele i kornet.

Det vi tænker på, når vi hører ordet raffinerede kulhydrater, er stivelse, vi kender det i hvid pasta og ris. Hvid pastas effekt er, at stivelsen løfter blodsukkeret ret hurtigt efter vi har spist det. Årsagen er b.la., at uden det fiber, der findes i hele korn, kan stivelse forårsage hurtige stigninger i blodsukkeret, hvilket fører til at du hurtigt bliver sulten igen, når blodsukkeret falder (6, 7).

3: Ned med industrielle vegetabilske olier

Tiden hvor fedtforskrækkelsen kørte på højtryk, og Anne Larsen skyllede oksekødet så fedtet kunne løbe fra, er vi efterhånden ovre. Fedt findes i forskellige former, mættet fedt som vi får fra kød og mælk, umættet fedt som vi kender under navnet omega 6 fedtsyre, og flerumættet fedt som findes i fede fisk.

Det vi skal være opmærksomme på, er omega 6 fedtsyre som b.la. findes i vegetabilske olier, såsom majsolie, sojabønneolie og solsikkeolie. Det farlige ved omega 6 fedtsyre er den behandling, den gennemgår rent kemisk i produktionen. Der er undersøgelser der viser, at omega 6 fedtsyre i vegetabilske olier har en yderst skadelig effekt på vores celler i kroppen (8,9,10).

Også måden, disse olier fremstilles på, er ikke optimal. Stort set alle de gavnlige næringsstoffer fjernes fra olierne. Derfor kan det sættes i samme båd, som sukker og raffinerede korn, som “tomme” kalorier.

Husk, at dette ikke gælder for kokosolie eller olivenolie, der er helt anderledes og meget sundt.

4: Transfedt

Stort set alt der har med transfedt at gøre, er noget møg. Heldigvis har Danmark sat en minimumsgrænse for indholdet af kunstig fremstillet transfedt i fødevarer ned til 2 % pr. 100 gram. Transfedtsyrer bliver skabt når man varmer flerumættet fedtsyrer op, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur og øger holdbarheden (11).

Undersøgelser viser også, at transfedtsyrer øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Ofte ses transfedtsyrer i stegemargariner, kager, kiks, chips, pulversuppe og i mikrobølgepopcorn (12).

5: Højt indhold af fibre og grøntsager

Der er bred enighed om, at grønsager er sunde, hvilket mange undersøgelser også bekræfter (13,14,15).

Grøntsager indeholder antioxidanter og er fyldt med fiber, som hjælper maven til at fungere, og gør at du føler dig mæt (16,17,18). Dette er en klar fordel, hvis man ønsker et vægttab. Bottom line er, at succesfulde kostplaner hvor vægttab er i højsædet, skal indeholde masser af grøntsager og i flere tilfælde også frugt.

6: Fokus på kvalitet og ikke kalorier

I stedet for kalorietælling bør der lægges vægt på, at spise enkle og sunde fødevarer. For selvom kalorier naturligvis er vigtigt for vægtkontrol, vil det ikke have den samme effekt blot at begrænse kalorier, uden hensyntagen til de fødevarer man spiser, og det er sjældent effektivt på lang sigt.

I stedet for at opnå vægttab gennem kalorierestriktion, vil du opnå en bedre effekt, ved at pleje din krop med sunde fødevarer, og lade vægttabet følge med som en naturlig proces.

Kildeliste:

1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19704096
2) http://ajcn.nutrition.org/content/86/4/895.full
3) http://nutritionandmetabolism.biomedcentral.com/articles/10.1186/1743-7075-2-5
4) http://physrev.physiology.org/content/90/1/23
5) http://ajcn.nutrition.org/content/85/6/1511.full
6) http://ajcn.nutrition.org/content/early/2013/06/26/ajcn.113.064113.abstract
7) https://pediatrics.aappublications.org/content/103/3/e26.short
8) http://atvb.ahajournals.org/content/24/3/498.abstract
9) http://atvb.ahajournals.org/content/24/3/498.abstract
10) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22959954
11) http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJM199906243402511
12) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Transfedtsyrer.aspx
13) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25073782
14) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22797986
15) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22684631
16) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23674808
17) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23885994
18) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23609775

Træning

Træning er vigtigt for dit vægttabTræning er noget af det bedste du kan gøre for din krop og sundhed. Der findes efterhånden en klar evidens for, at fysisk aktivitet og træning er en vigtig factor til forebyggelse af overvægt og fedme.

Dog viser undersøgelser, at motion og træning alene ikke har en øget effekt på vægttab hos svært overvægtige, men kombineret med en kostomlægning er motion og træning med til at reducere fedtmassen og begrænse tabet af muskelmasse under et vægttabsforløb. Dette understøttes også af andre undersøgelser, der viser, at de der øger deres træningsmængde har bedre chance for at vedligeholde deres vægttab på sigt.

“Forbrænd glukosen” er din hjælp til vægttab

Når du bevæger dig, bruger din krop energi i form af glukose (sukker), ligesom en bil bruger brændstof. En af de ting motion relativt hurtigt gør ved vores krop er, at den bliver bedre til og optage og omsætte, særligt de kulhydrater vi spiser, i musklerne og forbrænde dem.

Vægtvedligeholdelse afhænger af mange forskellige faktorer lige fra alder, vægt og hormoner, samt intensiteten og mængden du bevæger dig, og ikke mindst hvordan du spiser. Når vi bevæger os, bruger kroppen mere energi end når vi sidder ned. Personer som dagligt bevæger sig gennem motion, har mere succes med at holde en stabil vægt.

Træn og få mere energi og glæde i hverdagen

Mindre overskud og mere stress er desværre en af de forhindringer, der er svære at se bort fra. Arbejdstiden på jobbet stiger, mailen bliver tjekket, selvom vi har fri, vi skal nå at handle, lave mad og hente børn.

Vi har en stresset hverdag, og der kommer mere og mere pres på os, mere end der tidligere har været. Der forventes mere og mere af os som individer, både fra omverdenen men så sandelig også fra os selv. En god måde at komme ned i gear på og lade tankerne få frit spil, er ved at dyrke motion.

Når vi bevæger os udløser vi endorfiner, som er vores ”há det godt” hormon. Det kan bl.a. få os i godt humør og nedsætte stress.

Når vi tænker på, hvad og hvordan vi skal træne, er der nogle overordnede retningslinjer, vi bare ikke kan komme udenom i forhold til vægttab.

Et hvert træningsprogram der sigter mod hjælp til vægttab, skal indeholde tre af følgende ting:

1: Styrketræning
Styrketræning kan udføres på mange forskellige måder, både derhjemme på stuegulvet, i naturen eller i et fitnesscenter. Redskaberne der benyttes i styrketræning kan varigere fra din egen kropsvægt, til vægte/stænger og maskiner. Styrketræning er med til, at du bibeholder så meget af din muskelmasse under et vægttabsforløb som muligt. Din muskelmasse er vigtig, da det holder dit hvilestofskifte oppe.

2: Kredsløbstræning
Kredsløbstræning er med til at forbrænde energi lige nu og her. Træningen gør, at du kommer i bedre form, og du kan yde mere og bliver bedre fysisk over tid. Dine muskler bliver bedre til at optage og forbrænde kulhydrater.

3: Ikke planlagt motion er daglige gøremål udover over din træning.
Her gælder det om at bruge kroppen mest muligt igennem dagen. Tag trappen i stedet for elevatoren, cykle på arbejde, i stedet for at tage bilen osv. Du skal hele tiden tænke på, at bruge din krop mest muligt dagen igennem og undgå at side ned. Vi sidder rigeligt ned på vores arbejde. Et godt redskab til daglig bevægelse er en skridttæller. Den kan fortælle dig, hvor meget du har gået gennem dagen, og hvor langt du er fra dit mål i forhold til. Anbefalinger sigter mod 10.000 daglige skridt, men du må gerne gå mere.

Hjælp til vægttab: gode råd

Gode råd til vægttabProgrammet indeholder også gode råd og tips, baseret på de mange hundrede menneskers erfaringer, som tidligere har haft succés med vægttabsprogrammet.

Du får konkrete tips og værktøjer som kan hjælpe dig i dagligdagen, hvad enten det gælder træning, mad eller indkøb m.m.

Når man har besluttet sig for at lægge sin livsstil om, kommer man nogle gange i situationer, hvor det kan være svært ikke at falde i. Vi kender det alle sammen. Vi spiser noget vi ikke burde eller ville. Vi kan ikke begrænse os, når vi står foran buffeten, selvom vi havde planlagt kun at spise lækker salat. Vi hopper over træningen, selvom den er plottet ind kalenderen.

Et godt værktøj til at håndtere disse situationer er, at lave en ”hvad- nu- hvis- liste”, som er helt konkret og specifik på den situation, der skal undgås. Hvis jeg f.eks.:

  • Bliver sliksulten, når jeg kommer hjem fra arbejde, så går jeg en tur!
  • Hvis jeg vil springe træningen over, så skal jeg starte med at tage løbetøj på, før jeg lander i sofaen derhjemme.
  • Hvis jeg øser aftensmad op på tallerken flere gange, så portionsanret maden i køkkenet, eller vent 20 minutter med at tage portion nummer 2.

Et andet godt værktøj til at håndtere situationer hvor det kan være svært at undgå at falde i, kan være at have en sætning, som fortæller noget om ens mål, og det man gerne vil, så bruger man sætningen til at få fat i tøjlerne på sig selv. F.eks. – Jeg vil hellere have glæden på sigt, end nydelsen her og nu. Hvad kunne din sætning være?

Hjælp til at bryde dårlige vaner

Hjælp til vægttab, handler ikke kun om kost og motion, men i høj grad også om at bryde sine dårlige vaner. Vaner kan aflæres, og i programmet fortæller vi dig hvordan. At kunne bryde sine dårlige vaner, gør det så meget lettere at opnå et succésfuldt vægttab og en vedvarende sund livsstil.

At ændrer livsstil handler om at bryde ens vaner. Hvis du har en vane du ønsker at ændre, er det vigtigt, hvad du tænker, om det du gerne vil ændre.

Når man sætter et mål, så er det fornuftigt, at tænke på al det dejlige, man får ud af at nå målet, og blive ved med at tænke positivt, til man har lyst til at gå i gang. Så er motivationen i orden, og man når i mål på den sjoveste og nemmeste måde. Når vi udsætter et mål, er det ofte fordi, de er for store, og der er noget, der forhindrer os i at gøre det, og at vi ikke er motiveret. Al motivation starter med, hvad du tænker om målet.

Hvis du har et mål, du har prøvet at nå mange gange uden held, så prøv at sætte meget mindre mål, og læg mærke til hvad du nu tænker om målet.

Undgå livsstilssygdomme

Igennem de sidste 30 år har vi kunnet se fedmekurven stige betragteligt, denne udvikling har gået hånd i hånd med udviklingen af livsstilsygdomme. Personer med overvægt og særligt svær overvægt er mere udsatte for udvikling af livsstilsygdomme, som f.eks. type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, hjerte-kar problemer, søvnapnø og fedtlever.

Derudover kan der opstå følgevirkninger, såsom ekstra belastning på bevægeapparatet som kan føre til smerter i lænd, ryg og hofte, samt give stofskifteproblemer, kræft, demens, gigt, KOL, stress, depression og spiseforstyrrelse. Listen er lang, men konsekvenserne sker med sådan en hastighed, at vi som samfund har svært ved at følge med. I udviklingen af livsstilssygdomme spiller fedtvævet en central rolle.

Insulinet får sukkeret til at virke i kroppen

Hos diabetikere gør det ekstra fedtvæv, de overvægtige har på kroppen, at muskelcellerne har sværere ved at låse op for insulinet end ellers. Hos personer uden livsstilssygdomme er det netop insulin, der får sukkeret til at virke i kroppen. Hos diabetikere virker denne mekanisme ikke mere, og musklerne får ikke tilført den mængde energi, de har brug for. Musklerne tror de sulter, og en proces i kroppen får os til at spise mere, selvom vi egentlig har spist nok. Det er også derfor, mange med diabetes føler sig trætte.

Livsstilssygdomme og fedmeproblematikken er skræmmende. På sigt kan konsekvenserne være meget store både i forhold til dig selv, din livskvalitet og dine nærmeste, men faktisk også for vores samfund, som betaler mange penge for behandling af disse livsstilslidelser.

Uddannet personlig træner og ernæringsvejleder med speciale i vægttab. Formand i Adipositasforeningen og indehaver af Pernielsen.com. Læs mere om Per her

13 Kommentar(er)
  1. Chris
    Chris siger:

    Hej Per,

    God artikel med brugbare råd, tak for det! Kan det virkelig være rigtigt, at mættet fedt som f.eks. smør nu er okay at spise?? Vi er jo blevet tudet ørerne fulde af at det feder og giver forhøjet kolesterol osv…

    Svar
    • Per Nielsen
      Per Nielsen siger:

      Jeg ser mere og mere forskning der peger henimod, at mættet fedt ikke er så skadeligt som først antaget. Det er klart, at hvis du spiser en hel pakke smør om dagen, vil du indtage en masse kalorier, som vil blive lagret i dine fedtceller. Men hvem spiser egentlig en hel pakke smør på daglig basis? Jeg tror, vi skal kigge efter, hvordan b.la. industrien har ændret, hvordan mad bliver sammensat. Mange spiser mere forarbejdet end før, og her kan fedtet være en dårlig cocktail. I henhold til kolesterol er det rigtigt, at mættet fedt øger vores LDL (det dårlige kolesterol), men det findes i to former, nemlig som “small dense” og “large buoyant”. Og mere og mere tyder på, at mættet fedt er large buoyant og har svært ved, at grave sig ned i vores karvægge. Så stop med at spise forarbejdet, og det fedt du spiser, vil ikke gøre dig tyk, ligsom at du ikke bliver grøn i hovedet af at spise grønne grøntsager.
      Mvh Per

      Svar
  2. Hanne Olsen
    Hanne Olsen siger:

    Efter at jeg i går læste din artikel om fedt og sukker, har jeg i dag været på lidt detektivarbejde i mit lokale supermarket. Jeg blev faktisk ret overrasket over, hvor mange produkter der findes med højt sukkerindhold og lavt fedtindhold. Så tak for brugbar info.

    Svar
    • Per Nielsen
      Per Nielsen siger:

      Hej Claus. 80 % af et succesfuldt vægttab kommer af hvad og hvordan du spiser, 20 % kommer fra motion. Så jo, man kan godt tabe sig ved at omlægge sine spisevaner. Jeg vil dog altid opfordre til at man har motion med ind over.

      Svar
    • Per Nielsen
      Per Nielsen siger:

      Hej Anne Grethe. Det er svært, at sige hvor meget eller hvor lidt, du kan tabe dig ved at følge onlinevægttabsprogrammet. Vi er som mennesker forkelige, og reagerer forskelligt på den mad vi indtager. Derfor vil det virke useriøst, hvis jeg kom med et præcis kilo tal. Onlinevægttabsprogrammet er sammensat således, at din sundhedstilstand vil være optimeret og chancen for et vægttab er altid langt større, hvis vi spiser en sund og varieret kost.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten + fourteen =