Fiskens fortræffeligheder – derfor er fisk så sund
Fisk er blandt de sundeste fødevarer og fyldt med vigtige næringsstoffer, som protein og vitamin D. Fisk er også en rig kilde til omega-3 fedtsyrer, som er utrolig vigtig for din krop og hjerne.
Problemet med fisk er desværre, at mange ikke bryder sig særligt meget om at spise dem. Men prøv at give det en chance, måske kan vi lokke Karen Brostrøm til at kreere et par nemme og overskuelige fiskeretter til hverdagen.

Grunden til at jeg denne gang vil slå et slag for fisken er, at dens fortræffeligheder har så mange vigtige sundhedsmæssige fordele, at vi skal have mere fisk på middagsbordet.
1.
Fisk indeholder vigtige næringsstoffer, men de fleste mennesker indtager desværre ikke nok fisk i løbet af ugen. Generelt er alle typer af fisk gode at spise.
Fisk indeholder protein og forskellige vitaminer og mineraler. Men nogle fisk er bedre end andre, og de fede fisk betragtes som de sundeste. Det er fordi fede fisk som laks, ørred og makrel, har et højere indhold af sundt fedt.
Fede fisk indeholder nemlig et højt niveau af omega-3 fedtsyrer. Disse fedtsyrer er afgørende for, at din krop og hjerne kan fungere optimalt, og desuden er disse fedtsyrer stærkt knyttet til en nedsat risiko for mange sygdomme (1).
For at imødekomme dit omega-3 behov, skal du spise fed fisk en til to gange om ugen. Læs mere om hvor vigtigt fedt er for dit vægttab
2.
Fisk kan sænke din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde. Netop hjerteanfald og slagtilfælde er to af de mest almindelige årsager til for tidlig død i verden (2).
Fisk anses for at være blandt de bedste fødevarer, du kan spise for at holde hjertet sundt. Derfor er det Ikke overraskende, at mange undersøgelser viser, at mennesker der spiser fisk regelmæssigt, synes at have en lavere risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og død af hjertesygdomme (3, 4, 5, 6).
I en undersøgelse med deltagelse af mere end 40.000 mandlige sundhedsarbejdere i USA, som regelmæssigt spiste en eller flere portioner fisk om ugen, havde en 15% lavere risiko for hjertesygdom (7).
Forskere mener, at fede typer af fisk er endnu mere gavnligt for et godt hjerte end magre fisk, på grund af deres høje mængde af omega-3 fedtsyrer.
3.
Mange mennesker er i underskud af D-vitamin. D-vitamin hjælper optagelsen af mineralet calsium i tarmsystemet, hvilket er vigtigt for b.la. knoglers omsætning af calcium. D-vitamin spiller også en central rolle i vores immunsystem og blodsukkerregulering.
Når vi ser på vitaminer, findes de i to udgaver, de vandopløselige og de fedtopløselige. D-vitamin hører til de fedtopløselige. D-vitamin kan kroppen selv danne af sollys, men heldigvis findes vitaminet også i fisk og særligt de fede fisk som laks, sild og makrel, som har en stor mængde i sig (8).
4.
Vi skal sove 7 til 8 timer hver nat. Der findes mange der ikke passer deres nattesøvn. Det gode er, at fisk kan forbedre din søvnkvalitet. Dette er der mange forskellige grunde til, såsom øget eksponering for lys, men nogle forskere mener også, at D-vitaminmangel også kan spille en rolle for dårlig søvn (9).
I et 6-måneders studie af 95 midaldrende mænd, som skulle spise fisk tre gange om ugen, hvoraf et måltid skulle være med laks, førte til forbedringer i både søvn og daglige funktion (10). Forskerne mente, at dette skyldes indholdet af D-vitamin i laks.
Som skrevet i starten skal det vi spiser selvfølgelig smage os. Men fisk er altså mere end filet vendt i rasp på en pande. Men jeg anerkender også, at det kan være svært at variere 2 til 3 velsmagende fiskeretter om ugen. Det kan også være en dyr fornøjelse, men fordelen er at tilberedningstiden er kort. Og husk, det bliver endnu nemmere, hvis du tager resten af aftensmaden med til frokost dagen efter.
Hvis det er muligt, skal du vælge vildt fanget fisk i stedet for opdrættet fisk. Vildt fanget fisk har tendens til at have flere omega-3 fedtsyrer, og er mindre tilbøjelige til at være forurenet med skadelige stoffer, og dårligt foder som opdrættede fisk fodres med.
I Helsingør er vi jo heldige, at Øresund omkredser os. Vi har mange der fisker både i privat og professionelt regi. Ved Nordhavnen findes der blandt andre skipper Søren Nordshøj (11), der sælger frisk fanget fisk fra Øresund.
Gå ind på hans hjemmeside havfriskfisk.dk, og se hvornår næste fangst kommer i havn. Fiskene sælges direkte fra kajen. Fiskeboden i Espergærde er også et besøg værd, her kan de uden tvivl også give gode tips til tilberedningen (12).
1: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365-277X.2004.00552.x/full
2: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs310/en/
3: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22682084/
4: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21914258/
5: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23112118
6: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24405571
7: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19064523
8: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25466665
9: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22583560/
10: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4013386/
11: http://havfriskfisk.dk/skib.asp?id=52
12: http://www.fiskeboden.com

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!