Pias vægttabsforløb - "1 år med Per"

Det seneste år har jeg haft Pia igennem 1 års forløbet i min klinik. Pia’s historie viser, at resultatet ikke altid handler om tallet på badevægten, men også om ens velvære og glæde ved livet.

Pia Laubs egen historie

Jeg er 47 år og har siden slut 20’erne år haft mindre vægtudfordringer. Da jeg var i starten af 30’erne løb jeg en del, og det løste vægtproblemerne alt rigeligt, men desværre satte en rygoperation en stopper for det.

I 2008 fik jeg konstateret sclerose og var igennem en længere periode med forskellige behandlingsformer, der ikke virkede. I 2010 kom jeg på en ny, biologisk medicin. Den virker rigtig godt ift. sygdommen, men har også givet mig vægtmæssige udfordringer og medfører også en del infektioner/sygedage og træthed.

“1 år med Per – en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv”

Før jeg mødte Per havde jeg bl.a. forsøgt mig med low carb kur (der tidligere havde virket rigtig godt), helt uden effekt. Jeg gik til træning og jeg fulgte et program hos en diætist, igen uden effekt. Diætisten endte med at sætte mig på en nupo kur igennem flere uger, igen uden særlig effekt, og henviste mig derefter til læge da hun mente, der måtte være noget galt i mit system. Efter den omgang tog jeg kun på og på, og jeg var ret desperat, da jeg fandt Per og mødte op til første samtale med ham.

Pia's vægttab før og efter

Forløbet

Per gjorde det fra starten af klart, at han ikke kunne love mig et vægttab, men til gengæld ville han garantere mig, at jeg ville komme i god form. Det var ikke nok for mig, men det var en start og et forløb hos Per var det eneste håb, jeg følte jeg havde for at få styr på en stadig stigende vægt.

Udover fokus på træning, daglig aktivitetsniveau, processer i kroppen m.m. talte jeg også meget med Per om kost. Jeg fik bl.a. målt mit basalstofskifte igennem en test. Testen viste sig, at jeg spiste alt for lidt i forhold til hvad min krop havde brug for. Jeg brugte derfor under en stor del af forløbet hos Per en madlog for at blive bedre til at ramme de rigtige mængder samtidig med at fordelingen af protein, kulhydrater, fedt og ikke mindst fibre var på plads.

Træningen

Træningsmæssigt satte Per gradvist kravene op til mig, både ift. antal daglige skridt og antal ugentlige træninger (og deres indhold). Det gjorde, at jeg blev udfordret, men aldrig følte at kravene var urealistiske. Træningstimerne med Per selv er meget varierende og dermed også ret sjove. Jeg har undervejs følt mig meget udfordret og presset, men altid på en god og konstruktiv måde, og altid med udgangspunkt i mig og min situation. Det har hver gang været en fornøjelse at træne med Per – hvis ikke inden og undervejs så i hvert fald efter :-) Det har været super at opleve succeser og forbedringer og blive presset på en god måde, og Pers store indsigt i både kost og træning og kroppens reaktioner har været og er fortsat enorm inspirerende.

Den måde Pers program er bygget op på med hyppige aftaler i starten, der over tid fordeles over længere og længere intervaller, virkede rigtig godt for mig. Per skaber hurtigt en tæt relation og man kommer i gang intenst og med hyppige opfølgninger og gradvist vænnes man til at kunne stå mere på egne ben og tage mere ansvar selv, samtidigt med at man stadig har Per i baghånden til opmuntring, vejledning – og nye krav.

Mit vægttab er ikke gået nær så hurtigt og er heller ikke så stort som jeg godt kunne have ønsket mig det. Det ville tidligere have sat mig helt i stå, men Per formår også her at tage udgangspunkt i den enkeltes situation og har hjulpet mig til at acceptere og være tilfreds med den måden, min krop reagerer på. Per skaber med sin store og bredde viden en forståelse og indsigt, der går langt udover den forsimplede ”kalorier ind/kalorier ud”-tankegang som man møder mange steder, og som i hvert fald ikke har gjort mig noget godt.

Pia’s resultater

  • Jeg har pt. opnået et vægttab på knap 20 kg. Det er mindre end mit mål, men et stort skridt i den rigtige retning.
  • Jeg har fået et meget bedre generelt velvære, jeg har færre sygedage, jeg er ikke nær så træt som tidligere (og når jeg er træt, ved jeg nu at et træningspas hjælper) – og min ”sclerose-score” (”edss”, en score der beskriver hvordan sygdommen påvirker bl.a. balance, syn, muskelkraft m.m.) er den bedste nogensinde og har forbedret sig efter at have stået stille i flere år.
  • Jeg er kommet i god form og jeg kan ikke undvære min træning. Også når lysten til selve træningen nogen gange ikke lige er der, kommer jeg afsted fordi jeg ved, hvordan jeg har det bagefter, og den følelse vil jeg ikke undvære.
  • Jeg har lært at jeg godt kan få 4 ugentlige træningspas ind i en travl hverdag, også selvom jeg har lange arbejdsdage og hyppige dagsture i andre dele af landet. Det er blevet en hel naturlig planlægningsøvelse for mig, og det er ikke noget jeg nedprioriterer – også fordi jeg nu ved, hvor meget energi og velvære det giver mig
    Kostændringerne er blevet naturlige for mig – selvom jeg dog nok altid skal passe på at vogte min sukkertrang. Jeg fortsætter med de retningslinjer, Per har givet mig og det føles ikke som – og er ikke – en kur, men en indarbejdelse af nye vaner.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er forløbet med Per, der har resulteret i alle disse resultater, også min forbedrede edss-score. Summen af det hele er en markant bedre livskvalitet og dermed også et endnu mere optimistisk syn på fremtiden – og det er jeg Per enormt taknemmelig for!

Hvis du læser min historie og overvejer et forløb hos Per kan jeg kun sige ”just do it !” Uanset hvad du opnår af tal-resultater i ft. vægt, livvidde og kondital kommer du igennem en lærerig og udviklende proces, som du ikke vil fortryde.

Uddannet personlig træner og ernæringsvejleder med speciale i vægttab. Formand i Adipositasforeningen og indehaver af Pernielsen.com. Læs mere om Per her