Er du TOFI?
For små 14 dage siden kom det frem i danske medier, at 4 ud af 10 personer har været på slankekur inden for det seneste år. Et tal som jeg også selv måtte forholde mig til, da Tv2 kontaktede mig, for at høre min mening om sagen.
Tallet overrasker mig ikke, og jeg er helt overbevist om, at vi bør revurdere vores optagethed og syn på sammenhængen mellem vægt og sundhed. Vi bliver i dag bombarderet med sundhedsråd, om hvordan vi skal spise, hvordan vi skal træne, og ikke mindst se ud. Særligt på de sociale medier, har den virkelig fået fuld skrue inden for de seneste år.
Hvis vi ser på tallene, er ca. 47% af den danske befolkning overvægtige, og ca. 14 % heraf er i kategorien fede (1). Mange af disse mennesker har prøvet et utal af de kure, der findes på markedet, såsom Dukan, fastekure, Stenalderkost og den svenske LCHF, der faktisk har vist sig fra den positive side, set i forhold til de seneste tal (2).
Udregn dit BMI:
Din vægt divideret med din højde i anden.
Undervægt: BMI under 18,5
Normalvægt: BMI på 18,5-25
Overvægt: BMI på mellem 25-30
Fedme: BMI på mellem 30-35
Svær fedme: BMI over 35
Taljemål:
Kvinder:
Under 80 cm
80-88 cm
Over 88 cm
Mænd:
Under 94 cm
94-102 cm
Over 102 cm
Risiko for livsstilslidelser:
Lav
Lidt forhøjet
Meget forhøjet
Men skal vi tabe os, fordi vores BMI er en lille smule forhøjet? Mange mennesker har i dag den opfattelse, at hvis ens BMI er en lille smule forhøjet, skal der gøres noget ved det, både af hensyn til det sundhedsmæssige perspektiv men også af kosmetiske grunde. Jeg forstår udmærket, at vi tror, vi skal se ud på en bestemt måde for at passe ind i normen. Vi har fået fortalt, og kan se i skemaet, at en normal vægt, skal ligge på en BMI mellem 18,5 og 25. Derfor tror mange, at hvis deres BMI er lidt forhøjet, er helvede løs. Men er du en lille smule overvægtig, og er der ingen tegn på livsstilssygdomme, bør du holde dig fra flere slankekure. Nyere forskning viser faktisk, at vælger du at gå på en ny kur, kan det i sidste ende betyde, at du tager yderligere på, og meget tyder også på, at du øger risikoen for at dø tidligere end de personer, som valgte ikke at gå på kur. (3)
Slankevej er ikke din vej
Så en gang til, slankekurer er ikke vejen frem, tværtimod! Hvis din plan er, at begynde at sulte dig og tror at fedtet forsvinder, er du i gang med en kamp, som du taber, og taber stort. Du bliver nød til at ændre din tanke om vægttab og arbejde med kroppen og ikke mod den. Hvis du går lavt på kalorieindtagelse, vil din hjerne få besked på, at der er mangel på energi, og sætte dit stofskifte ned, øge enzymer og hormoner der fremmer fedtlagring, og gøre dig endnu mere sulten, alt sammen fordi hjernen ikke ønsker, at dit vægttab skal ske på denne måde. Det er din krops overlevelsesmekanisme, som vi har arvet fra vores forfædre, da de havde behov for at bevare kropsfedt i perioder, hvor der var mangel på mad, denne mekanisme fungerer stadig i vores krop i dag. (4)
Selvfølgelig vil du tabe dig, hvis du blev fløjet ud på en øde ø. Du ville komme I underskud af energi, men det er bare ikke så ligetil, at snyde kroppen på denne måde. Grunden til at en kost lav på kalorier er rigtig svær, er, at den nedsætter dit stofskifte og gør dig sulten, desuden vil kroppen begynde, at hente sin energi et andet sted fra, bl.a. fra dine muskler. At tabe muskler er rigtig skidt for din krop, da dit stofskifte vil gå yderligere ned, og de ”forbrændingsovne” der skal forbrænde fedtet, vil ikke fungere ligeså godt som tidligere. Så din succeschance ved lave kalorie diæter er ret lille, du mister motivationen og får en øget appitit, du lagre mere fedt og diæten må opgives. Når du igen begynder at spise efter dine gamle vaner og de samme mængder, med din mindre muskelmasse og lavere stofskifte, vil du igen stige i vægt, det vi kender som yoyo- vægt. Forskningen viser også, at 95% fejler ved at forsøge sig med kalorietælling, dette skyldes, at vores energibalance arbejder med en præcision på 99 procent nøjagtighed. (4)
Tofi
Men hvornår skal vi så tabe os? Ja, man kan have problemer med bevægeapparatet når man har en øget vægt. Jo flere kilo vi bærer rundt på, desto større belastning er der på vores led, sener og knogler. Men skal vi tabe os af den grund? Ja, men kun hvis det er til gene i dagligdagen. Ingen tvivl om, at med en øget vægt, følger risikoen for at udvikle livsstilssygdomme og særligt hvis dit BMI stiger til op over 30. Det viser sig dog, at ca. 40 % af personer der er normalvægtige eller lider af lettere overvægt, har nøjagtig de samme livsstilslidelser som personer i fedme kategorierne, f.eks. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og hjertekar sygdomme. (5)
Den Engelske læge Jimmy Bell opfandt udtrykket TOFI – Thin outside-fat inside eller på dansk – tynd udenpå, tyk indeni. Han scannede mange normalvægtige, og det viste sig, at mange have for meget af det skadelige fedt omkring de indre organer (6). Derpå kan skindet bedrage, og vi kan ikke vide os sikre på, om vi selv er i fare gruppen. Så hvis vi skal tabe os, bør vi først og fremmest tabe det viscerale fedt, det fedt vi har om maven. Fedtet der er omkring vores hofter, på vores arme, viser sig ikke at have de samme skadelige konsekvenser, snare tværtimod.
Kilder:
1) Nationalesundhedsprofil 2013
2) Diabetes and diet: There’s an epidemic of misinformation http://www.hsj.co.uk/5089797.article#.VeNEX7RxtEJ
3) Rapport fra Vidensråd for forebyggelse: Skal overvægtige tabe sig.
4) Moders sceince versus the stigma of obesity, Jeffrey M Freidman: http://aabc-certification.org/pdf/modern_science_vs_stigma_obesity.pdf
5) K. C Sung et., al” (2011) Interrelationship between fatty liver and insulin resistance in the development of type 2 diabetes.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21252243
6) E.L Thomas et al., (2012) The missing risk: MRI and MRS phenotyping of abdominal adiposity and ectopic fat. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21660078
