Personlig træning, kost og vægttab
  • Programmer
    • Vægttabsprogram
    • Løbeprogram 5 km
    • Træningsprogram
  • Forløb
    • 1 år med Per
    • 6 måneder med Per
    • 6 timers årsforløb med Per
    • Personlig træning
    • Hold dit vægttab stabilt med personlig træning
    • Kostvejledning
    • Sundhedstjek
    • OHs veterantog
  • Succeshistorier
  • Blog
  • Om Per
    • CV
    • Foredrag
    • Personlig træning
    • Radio og Podcast
    • Medier
    • Priser
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

Fitness tracking – det nye sort

/af

I sommer ramte en ny dille verden efter langt tids dvale. De små figurer kaldet Pokemon fik en ny opblomstring med appen Pokemon Go.

Hvis du ikke ved det, så går det ud på at fange små japanske tegneseriefigurer. Disse små væsener fik på én gang rigtig mange op af sofaen, et resultat ingen andre inden for motionsindustrien før har formået (1).

squash-793061

Selv om det nok ikke har været hensigten, gav firmaet bag Pokemon Go baghjul til mange andre, der har udviklet de såkaldte fitness apps de senere år. Man skulle tro, at fitnessproducenter af diverse apps inden for træning og sundhed har sovet i timen, siden de med et fingerknips blev overhalet indenom, af en lille figur fra Japan?

Jeg synes, motionister skal tænke over, hvad det er de ønsker at opnå, og vælge app ud fra behov. Vær gerne nysgerrig og prøv af, så du får fat i den, der hjælper dig bedst til at nå dine mål. Mål og ønsker kan være ret forskellige, nogle vil gerne blive bedre løbere, andre vil holde øje med hvor mange skridt de går, nogle vil tælle kalorier og ønsker hjælp til at bevare et vægttab.

Der findes desværre ingen videnskabelige undersøgelser, der viser om aktivitetstrackere virker i forbindelse med bibeholdelse af et vægttab. Derfor er jeg også meget spændt på, hvad studiet NoHow (2), som jeg er en del af, vil vise.

NoHow er et forskningsprojekt hvor enheden for Epidemiologisk kostforskning på Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, undersøger om fitnesstrackere har en effekt på at bibeholde et vægttab. Deltagerne bliver udstyret med en fitnesstracker, der holder øje med deltagernes stress-, motion- og generelle aktivitetsniveau.

Studiet er støttet af EU og lande som England og Portugal er også med. Studiet kommer til at vare i 18 måneder og følge 1800 personers vej mod at bibeholde et vægttab, så det bliver spændende når resultaterne er klar.

Målet

Uanset om dit mål er et vægttab, at løbe et ultraløb eller se hvor mange skridt du går med hunden, findes der i dag en app til enhver form for motion. Vores smartphones er efterhånden blevet så smarte, at vi kan have vores egen personlige træner liggende i lommen, som giver os besked, hvis vi ikke gør det godt nok.

Prisen for denne fornøjelse er da også billigere end at investere i en personlig træner. Faktisk er mange gode apps gratis, selvom premium opgraderinger eller abonnementsbaserede tjenester, der tilbyder mere personlige træningsplaner eller sporing.

Det er denne tracking, der har gjort den store forskel, tiden hvor skridttælleren sad i bukselinning er ovre.

Apps er den store Big Brother, der kan overvåge din daglige aktivitet med en rimelig høj grad af nøjagtighed. Den følger alt fra hvor langt du har gået, hvordan du har sovet, til hvordan din træningspræstation var under dagens træning.

Min personlige holdning til disse apps er, at det kan være et ret godt værktøj til ændring af gamle motionsvaner til det bedre. Man kan konkurrere med andre i lukkede grupper, f.eks. hvem der først når 1000.000 skridt inden for en given tidsperiode.

Denne konkurrence blev faktisk brugt, da mit forløb med de Rigtige mænd hold 2 var i gang. Og personen der først nåede 1000.000 skridt var ikke til, at få armene ned på. Så i mit verdensbillede er disse apps vanedannede.

Typerne:

Der findes et hav af forskellige apps, som kan hjælpe og motivere. Det skulle undre mig meget, hvis ikke du kan finde en, der opfylder dine ønsker, og som kan hjælpe med at nå dine mål. Lad os se på, hvilke som jeg finder interessante, og som er gratis

Endomondo

Det tætteste du kommer på en gratis personlig træner. Den kan også fås som et udvidet medlemskab, som dog koster lidt. Med appen kan du lægge din seneste løbetur, cykeltur eller anden aktivitet på andre sociale medier, og lade dine venner vide, hvordan din træning var.
Appen kan også bruges til at udfordre dig selv. Du kan sætte et mål for den næste træning og lade appen guide dig igennem din træning
Netop denne funktion er fantastisk. Jeg kan sidde hjemme i sofaen, og vejlede de løbere, jeg har, og som er tilmeldt til f.eks. et halvmarathonløb. På den måde kan jeg være med under løbet hjemme fra skrivebordet og skrive peptalks, som systemet så læser op for løberen undervejs. Den kan også tilslutte og synkronisere med andre fitnesstracker udstyr, såsom Garmin Sports ure. Alt i alt et rigtig godt værktøj.

Move

En enkel og gratis app, der hjælper dig med at spore dine daglige bevægelser, uanset om du kører, går, cykler eller sidder i sofaen hele dagen. Move kræver næsten ingenting fra din side. Der er ingen grund til at indtaste data eller bære en bevægelsetracker – bare bær din telefon med dig og appen overvåger dig og dine fremskridt.

Myfitnesspal

Ideel hvis du forsøger at overvåge din vægt, eller overvejer en mere teoretisk tilgang til din sundhed. Myfitnesspal er en kalorietæller og motionstracker. Du indtaster, hvad du spiser, men også hvilken aktivitet du har været igennem, om det var et styrketræningspas, en svømmetur eller en yoga time. Appen vil automatisk justere i forhold til dine mål, så din udvikling forsætter i den rigtige retning.

Fra sofaen til 5 km

Denne app vil få dig op af sofaen, og gøre dig klar til at løbe fem kilometer på ni uger. Den guider dig blidt igennem programmet dag for dag, trin for trin. Efter 9 uger vil begyndere som aldrig havde troet de kunne løbe, komme igennem 5 kilometer med løftede arme.

Fitocracy

Fitocracy har til formål at gøre fitness til et spil eller leg, om du vil. Du indtaster oplysninger om din træning, og tildeler dig selv point alt efter din præstation. Når du når dine mål, vil du blive sat op i level. En super app, som jeg selv blev meget imponeret over. En rigtig god motivation for de der har konkurrencegener i blodet.

Seconds

Inden for de sidste år har træningsformen HIIT fået en ny opblomstring. HIIT står for Høj Intensitet Interval Træning. Disse højintense arbejdsperioder kan udføres med forskellige tidsintervaller og øvelsesvalg. Derfor kan det være et irritationselement, hvis man skal holde øje med tiden på sit ur. Denne app kan tilpasses den ønskede intervaltid samt pause. Med lyd fra appen signalerer din mobil, om du skal arbejde eller holde pause. En ret enkel app der er nem at bruge. Det skal nævnes, at man kan opgradere til proudgaven, som koster 39 kr.

Coach Eye

Er den app jeg har været mest glad for, af alle de apps jeg har prøvet. Appen er en videoplatform for trænere og atleter, der har behov for at gennemgå atletens teknik. Desuden indeholder appen et redigeringsværktøj, så man kan tegne vinkler i videooptagelsen. På den måde kan atleten se hvor han eller hun skal rette sin teknik.

Uanset om man er tilhænger af disse apps eller ej, synes jeg man skal prøve det. Hvis det hjælper dig på vej, er det jo et fantastisk redskab – så, keep up the good work!

Del indlæg
  • Del på Facebook
  • Del på X
  • Share on WhatsApp
  • Del på Pinterest
  • Del på LinkedIn
  • Del via E-mail
2 Kommentar(er)
  1. Mette Brauer
    Mette Brauer siger:
    27. september 2016 kl. 15:29

    Hej Per. Hvor finder du den der app: “fra sofaen til 5 km”?
    Mvh Mette

    Besvar
    • Per Nielsen
      Per Nielsen siger:
      27. september 2016 kl. 19:21

      Hej Mette. Klik på linket i artiklen “fra sofaen til 5 km” så kommer du ind på siden. Herfra kan du hente appen.

      BH
      Per

      Besvar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five − one =

Per med program

Seneste nyt

  • Sund mad
    Det kan lade sig gøre at holde vægten efter vægttab
  • Svær overvægt er komplekst
    Når kroppen kæmper imod – og samfundet peger fingre
  • Per på indkøb
    Wegovy er ikke en mirakelkur
  • Christian fra Det fede fællesskab på TV2
    Christian fra Det Fede Fællesskab på TV2
  • Trine fra Det fede fællesskab på TV2
    Trine fra Det Fede Fællesskab på TV2

Per Nielsen

Personlig træner og kostvejleder med speciale i vægttab. Læs mere her

Per Nielsen

Telefon: +45 26 28 61 70
E-mail: info@pernielsen.com
Søndre Strandvej 10, 1. sal, 3000 Helsingør

© Copyright - Pernielsen.com

Nyttige links

Kostvejledning
Personlig træning
Vægttabsprogram
Træningsprogram
Løbeprogram 5 km
Kostplan

Handelsbetingelser
Privatlivspolitik

Følg mig på

Facebook logo Instagram logo
Scroll to top