Træningsgadgets
Fitnessbølgen forsætter med at rulle derudad. Producenterne af alverdens træningsudstyr skal være mere og mere opfindsomme for at udvikle nye produkter, der skal kunne sælges.Tendensen viser sig også under juletræet, hvor der ligger flere og flere træningsgadgets.
Har du endnu ikke fået købt alle dine gaver, og mangler du lidt ideer til, hvad det kunne være, vil jeg her kommer med et par forslag.
Lacrosse bold
“Lacrosse bolden” bliver ofte benyttet i crossfit og fitness til at massere musklen, øge mobiliteten og løsne op for de spændinger, der ofte kommer i forbindelse med hård træning.
Bolden er grundet dens hårdhed og størrelse god til at fjerne muskelspændinger og øge smidigheden. Benyttes til selvmassage træning, hvor der fokuseres på at massere de enkelte knuder i musklerne. træningen kan benyttes både før og efter træning for øget bevægelighed og smidighed.
Pris ca. 40 kr. for 1 stk.
Få mere info: www.crossfitteren.dk
Golf Powerswing Fan
Golfsporten er en af de sportsgrene, der er sværest at lære. Iveren efter at opnå en genvej til det perfekte golfsving, tror jeg, de fleste goldspillere kender.
Derfor er markedet for golfudstyr også relativt stort, og der tilbydes og loves da også lidt for meget i nogle produkter.
Power Swing Fan skulle være en af de nemmeste og mest effektive produkter, som kan hjælpe dig til at øge længden på dine slag og samtidig forbedre retningen. Du skal blot svinge 20-25 gange om dagen, og du vil være godt på vej til en bedre teknik, et længere drive og lavere handicap
Luftmodstanden i dit opsving og nedsving vil gøre, at dit sving åbenbart bliver udført mere teknisk korrekt.
Det er ganske fint, at benytte alternativt træningsudstyr i golftræning, men om man kommer til at svinge som Tiger Woods, tror jeg næppe.
Pris ca. 250 kr.
Nike +Fuelband
Med Nike +Fuelband kan du måle dine dagligdags gøremål og bevægelser for at motivere og inspirere dig selv til at blive mere aktiv igennem dagen.
Det handler basalt set om, at jo mere aktiv du er, des mere NikeFuel optjener du.
Tanken er at alt tæller med. Derfor skal de små ting i hverdagen også med i beregningen, om du løber op eller ned ad trappen, eller står ved et hæve- sænkebord. Det er alt sammen aktivitet, og det er netop dette, Nike vil sætte fokus på, så du motiveres til at blive ved og ved og ved.
Nike+ Fuelband kan måle din tid, antal forbrændte kalorier, skridt samt NikeFuel,
Armbåndet er designet til, at du kan bære det hele dagen. Hele ideen er, at man kan sætte sig et dagligt mål for, hvor aktiv man vil være, og dermed hvor meget NikeFuel man vil optjene. Din progression over dagen vises via 20 LED-lamper, der med farver og blink viser en, hvor langt man er nået mod sit mål.
Båndet kan bruges til PC, Mac og iPhone/iPad via Bluetooth og USB, hvorefter du kan overføre dine data fra Fuelband’et.
Pris ca. 1500 kr.
Få mere info på: www.fuelbanddanmark.dk
Kettlebell
Træning med den store jernkugle også kaldes Kettlebell, er en super god form for træning. Øvelsesudvalget er enormt, og træningen kan kombineres på flere måder. Træning med Kettlebells forbedrer din fysik på flere områder: kondition, styrke, koordination, balance, fleksibilitet osv. Hvis du ikke har lyst til at melde dig ind i et center, men har det bedre med at træne derhjemme, er en Kettlebell måske noget for dig. De fås i forskellige kilo fra 4 op til 48 kilo.
Den kan købes i de fleste sportsbutikker
Pris ca. 200 kr. og opefter kr.
Oakley Airwave – Skibriller

Skisæsonen er i gang, derfor skal der også være lidt gadget for dem, der skal af sted på skiferie. Brillen her indeholder et ”head up display”, hvilket betyder at man på indersiden af glasset får informationer om sit skiløb, man kan styre sin musik og komme i kontakt med dem, man er på pisten med.
Brillerne kommunikerer med din smartphone, og et trådløst armbånd med store knapper, gør at funktionerne kan styres selv med handsker på. Ret genialt, synes jeg.
Ulempen ved produktet er prisen, som jeg finder temmelig dyr for en skibrille
Pris ca. 5.000 kr.
Se mere på: Oakley.com
Street strider – til gadebrug
Hvis ens bedste ven i fitnesscenteret er en crosstrainer, vil man elske en Street Strider.
Street Strider har tre hjul, og styres ved at man læner sig fra side til side.
Umiddelbart kan den se nem ud at kører på – og helt sikkert ganske sjov. Det må dog føles en anelse mærkeligt, at man ikke har direkte kontrol over styringen på sin tur.
I Danmark er den ikke så udbredt endnu, men hvis man har været en tur oppe ad Strandvejen, har man muligvis været heldig, at støde på enkelte personer, der drøner derudaf.
Selvom om det siges, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, vil vejret alt andet lige være en udfordring, hvis du kaster dig over Street Strider. Der kan også være lidt omkring opbevaringen, den fylder en hel del.
Men et sjovt produkt, som vi måske kommer til at se noget mere, når sommeren igen er over os.
Pris ca. 12.000 kr.
Mere info: https://www.facebook.com/StreetStrider/
Jacobs Ladder
Har du set ”the Biggest loser” på NBC, er du også stødt på trappen fra helvede, eller bedre kendt som trappen til himmerige. Det er en mellemting mellem en stige og et løbebånd. Lyder måske mærkeligt, men det er faktisk en super form for træning.
Jacobs Ladder drives rundt af dig selv, og hældningen er fast indstillet til 40 grader. Træningen er rigtig god, for man bliver tvunget til at arbejde i et naturligt mønster, hvor hele kroppen er i gang og inddrages. Effekten ses mest på kredsløbet, men med en rimmelig styrkeeffekt også, især på ben, arme og coremuskulaturen.
Jeg har endnu ikke set den herhjemme, så måske du kunne være den første.
Prisen er lidt peberet, og kan derfor være en halvdyr julegave ide.
Pris ca. 20.000 kr.
Se mere på www.americanfitness.net



Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!