Derfor skal du ikke sulte dig til vægttab!

Stor undersøgelse viser at din evne til at forbrænde kalorier falder, hvis du sulter dig over længere tid.

I Politiken lørdag den 6. maj var der en ganske interessant artikel, hvor journalist Lars Dahlager omtalte en undersøgelse fra USA, ledet af Kevin Hall som er en anerkendt fedmeforsker. Overskriften på artiklen hed ”Hungersnød-effekten ødelægger din slankekur”.

Sult dig ikke til vægttab!

Hungersnød var noget, som vi mennesker oplevede for mange år siden. Men det er interessant, at vi fortsat i høj grad sulter os, når vi taler om hvordan vægttab skal blive til virkelighed. Vi er gennem alverdens lærebøger, magasiner og aviser blevet gjort opmærksomme på, at for at tabe sig, skal man være i underskud af energi. Dette er også korrekt, men udfordring er blot at ingen kan klare denne negative energibalance over tid. Din indre biologiske respons vil kæmpe en kamp, for at du bibeholder din vægt og særligt fedtmassen, hvilket vil gøre dig mere sulten over tid.

Der findes mange interessante undersøgelser, med fokus på netop denne kæmpe udfordring i at spise mindre og dermed forvente at holde vægttabet. Mange af disse undersøgelser er foretaget på mus eller rotter, hvilket gør det uholdbart at drage en direkte sammenligning med mennesker.

I min søgen efter litteratur hvor mennesker indgår, stødte jeg på denne spændende undersøgelse fra Dr. Leibel, Columbia University Medical Center. Hans studie viser med al tydelighed, hvorfor det kan være utrolig svært at bibeholde et vægttab, hvis det er sket med for stor kalorie restriktion. Det er bl.a. derfor at kalorietælling slet ikke indgår i mit online vægttabsprogram.

Men lad os se på undersøgelsen og hvad der sker med vores biologi i kroppen, når vi sulter os til vægttab?

Undersøgelsen

Studiet blev foretaget ved at man tog en gruppe personer, i kategorien svært overvægtige, som i gennemsnit vejede 154 kg. Disse personer skulle tabe sig ned til ca. 100 kg. Metoden var ekstrem kalorierestriktion af maden, som de skulle indtage undervejs i vægttabet. Da vægttabet hos personerne nåede 100 kg, ville forskerne se, hvilken effekt det havde haft på forsøgspersonernes evne til at forbrænde kropsfedt.

For at have noget at sammenligne med, fik forskergruppen fat i to andre grupper af personer, som havde samme alder, hvoraf den ene gruppe var normalvægtig, den anden gruppe vejede 154 kg i gennemsnit, ligesom den første gruppe. Dette gav forskerne to grupper at sammenlige med.

Grupperne:

  • Gruppe 1: Den omtalte gruppe der i gennemsnit vejede 154 kg, og tabte sig ned til 100 kilo ved ekstrem kalorieunderskud.
  • Gruppe 2: Kontrolgruppe som i gennemsnit vejede 154 kg, og som ikke var i kalorie underskud
  • Gruppe 3: Kontrolgruppe som i gennemsnit vejede 62 kilo, og som ikke var i kalorie underskud.

Et stort hus kræver mere energi at varme op end et lille hus, dette gælder også for mennesker. En krop der vejer 154 kg kræver mere energi i form af kalorier, end en krop der vejer 62 kg. Hvilket figur 1 viser.

Figur 1
Figur 1


Når vi taber os i vægt, vil vores behov for energitilførsel også gå ned. På figur 2, kan vi se, at efter gruppe 1 har tabt sig fra 154 kg til 100 kg, skulle man tro at deres energibehov blot ville falde direkte ned af grafen, så det passede med energiomsætningen som en person på 100 kg vejer – ret logisk.

Figur 2
Figur 2


Desværre er det ikke helt så enkelt. Det kommer nemlig an på hvordan personer tabte sig de 54 kilo. Når kroppen er i kalorieunderskud, vil den desværre også begynde at hente sin energi fra vores muskler, hvilket vil sige, at vores muskelmasse bliver mindre, og derpå vil vores energiomsætning desværre også gå ned. Det store spørgsmål er nu, hvor mange kalorier gruppe 1`s forbrænding gik ned, efter de havde tabt sig ned til 100 kg ved hjælp af kalorieunderskud?

Figur 3
Figur 3

Fordi gruppe 1 var i et ret stort kalorieunderskud, var den negative sideeffekt, at deres forbrænding gik drastisk ned. Faktisk viste det sig at gruppe 1, efter de havde tabt sig ned til 100 kg, havde brug for ca. 5 % færre kalorier end gruppe 3, der vejede 62 kg. Dette er også selvom de stadig havde mere kropsvægt at flytte rundt på, rettere sagt 38 kg mere kropsvægt.

Konklusion: tab dig ikke ved at sulte dig!

Konklusionens på denne undersøgelse handler altså ikke om, om du taber dig, men om effekten af den metode, der benyttes i et vægttabsforløb. Og her er et for stort kalorieunderskud ikke vejen frem, da kroppen vil nedsætte energiomsætningen, hvilket gør at man får svært ved at holde vægttabet på sigt, b.la. fordi vi bliver mere sultne.

Ønsker du at tabe dig på en sund og langtidsholdbar måde? Så er mit online vægttabsprogram noget for dig!

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6694559

Uddannet personlig træner og ernæringsvejleder med speciale i vægttab. Formand i Adipositasforeningen og indehaver af Pernielsen.com. Læs mere om Per her

0 Kommentar(er)

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *