Laktattest
En laktattest, bedre kendt som en (mælkesyretest), er en undersøgelse, som især inden for løb og cykling sport, er meget anvendt til at kortlægge en løbers/rytters fysiske profil.
I testen måles niveauerne af mælkesyre i blodet. Mælkesyre dannes i kroppen som et resultat af at kroppen ikke får tilstrækkelig ilt til at opfylde sine energibehov under fysisk aktivitet eller andre metaboliske processer. AT grænsen (anaerobe tærskel/mælkesyregrænsen) er et vigtigt parameter at kende.
Resultaterne af testen giver et godt billede af hvordan dit individuelle træningsprogram kan tage sig ud, samt hvor dine styrker og svagheder er som løber/rytter.
Testen kan hjælpe dig med at tilpasse dine træningszoner så du opnår store effekt i din træning og performance over tid.
Hvordan udføres testen?
Laktattesten er et nyttigt værktøj til at evaluere en persons fysiske kondition- og træningsrespons. Testen udføres ved at tage en blodprøve fra testpersonens finger, og resultatet giver information om, hvorvidt mælkesyreniveauerne er inden for normale grænser eller om de er unormale og kræver yderligere vurdering.
Testen:
- Udføres som trappetest
- Der køres ca. 4 min på hvert trin, hvor belastningen er fastlagt på forhånd
- Belastningen tilpasses på hvert trin – du skal ”blot” holde dine RPM stabile
- Testen udføres på en Wahoo Kickr Bike
- hvert 3 og 4 minut på hvert trin måles mælkesyrerkoncentrationen i blodet. Dette sker ved at der foretages et lille prik i fingeren, hvorpå en lille bloddråbe presses frem på fingeren og måles ved hjælp af en laktatmåler
- Puls og watt bliver ved samme lejlighed noteret ned
Identificer din Zone 2: Baseret på resultaterne af testen, vil Zone 2 være den træningszone, hvor dit laktat niveau begynder at stige let over baseline som er LT1 (2mmol/L)
Efterfølgende analyserer jeg testen, som bestemmer dine zoner. Særligt din zone 2 og AT grænse (syregrænse) er med til at fastlægge dine træningszoner. Vi fokuserer bl.a. på de områder, hvor du har størst muligt forbedringspotentiale, eller områder du med fordel bør fokusere på for at nå dine mål.
Efter testen modtager du en rapport som viser dine resultater. Derudover vil vi også komme med forslag til, hvad du skal fokusere på i din træning.
Vigtig info før testen
Du skal være udhvilet og undgået hård fysisk aktivitet i mindst 24 timer før testen
Hvad du spiser før og/eller under testen, vil påvirke dine laktatresultater. Især kan det at spise inden for 1 time før testen, have stor indflydelse på dine testresultater, og vi vil anbefale dig at undgå at spise eller drikke andet end vand eller sukkerfrie drikkevarer inden for den sidste time inden testen. Du bør også undgå at indtage kalorieholdige fødevarer/drikkevarer under testen af samme grund.
Jeg anbefaler også, at du noterer din ernæring før testen, så du kan kopiere dette så tæt som muligt før eventuelle efterfølgende tests.
Pris: 1199 kr.