Forsøg: Kan det lykkes at ændre livsstil?

Af Marianne Due
Foto: Lars Skov

FORSØG: Kan det lykkes at ændre livsstil? Leder af sn.dk Marianne Due gør forsøget og inviterer læserne med på turen i det næste års tid.

Hvor er din navle?

Vil du se min smukke navle. Sig den sætning, og alle fra min generation vil se den skønne Lene med de mørke krøller forføre generte Claus i bunden af en robåd ude på en sø dybt inde i en svensk skov. 37 år senere er jeg ikke længere en ung, frisk teenager som Lene, men en moden og frodig dame, der stiger op på vægten hos livsstilscoach Per Nielsen en vinterhvid dag i februar. For nu skal det være. De overflødige kilo skal angribes. Fokus på kost, motion og sund livsstil skal føre kroppen tilbage til ungdommens skønne dage.

Men det bliver ikke nemt, for jeg er typen, der straks bliver stalket og indhentet af endnu et overflødigt kilo, bare jeg går forbi duften fra et bageri. Så vægten hos coachen siger 93,4 kilo.

Hvordan har du det med det, lyder spørgsmålet. Det er egentlig ikke noget, jeg tænker så meget over – bortset fra, når jeg bliver alt for hurtig forpustet under en løbetur, eller når jeg står i
et prøverum og ærgrer mig over, at jeg er for stor til det smarte tøj, jeg har kastet min kærlighed på. For livet skal jo leves, og jeg er ikke kræsen. Jeg kan godt lide god mad, god øl, god vin og god chokolade. Jeg nyder at bage mit eget brød og ikke mindst at spise det. Men når vægten langsomt sniger sig op kilo for kilo og ikke er til at få ned igen, må der gøres noget, så da uligheden opstod for at ændre livsstil ved hjælp af kost- og træningscoach Per Nielsen, slog jeg til.

Coachen vil lægge et kost- og træningsprogram, som jeg skal følge i et år. Jeg bliver overvåget af et digitalt armbånd, der holder øje med, hvor meget jeg bevæger mig både i vågen og sovende tilstand. Og pulsen måles under træning.

Da jeg spredte nyheden, var reaktionen fra omgivelserne meget forskellige. Teenagedøtrene og resten af familien synes, det er sejt og interessant. Kollegerne spørger til gengæld, hvorfor jeg vil eksponere mig selv gennem dette projekt – for som en del af aftalen hører denne klumme om, hvordan det går.

Det spørgsmål overraskede mig lidt. Jeg er med af to grunde. For det første vil jeg gerne være sundere, og så håber jeg, at projektet kan føre til indsigt, som andre også kan få glæde af.

Og det med at eksponere sig selv. Det kan da godt være, vi ikke går og udveksler oplysninger om vores vægt til daglig, men jeg bliver jo ikke usynlig af ikke at tale om min vægt. Alle kan se, at jeg er en størrelse XL, så sådan er det bare.

Efter turen på vægten hos Per Nielsen kommer målebåndet frem. For vægten er egentlig ikke det vigtigste at fokusere på, forklarer han, men derimod det lager mod dårlige tider, som jeg bærer omkring taljen.

Hvor er din navle, spørger manden med målebåndet, for at finde frem til den livvidde, der helst skal skrumpe i den komme tid. Øh lidt pinligt, men jeg udpeger det sted midt på maven, hvor navlen bør befinde sig, og livvidden bliver målt til 96. Det er alt, alt for meget, lyder dommen. Jeg befinder mig i kategorien fed og må gerne smide 20 kilo samt skrumpe 16 centimeter omkring livet.

I skrivende stund har projektet varet i tre uger. Der er ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke er blevet fristet af søde sager. De fleste dage har jeg holdt stand, men ikke alle. Det er svært at sige nej til mormors hjemmebagte fastelavnsboller med flødeskum, hyggeis-desserten i vinterferien og tag-selvslikket, da vi var en tur i biografen. Jeg savner også mit hjemmebagte brød, der ikke er plads til i kostplanen, men indtil videre er motivationen i top. Træningsprogrammet er gennemført, og de første resultater viser sig også.

En ide kan forme sig i tankerne. Ideen bliver til en beslutning. Men ideen bliver først til virkelighed, når den siges højt og deles med et publikum. Så dette en pagt med jer læsere. Vær mit publikum. For jeg får brug for alle de cheerleadere, jeg kan få …